mandag den 31. oktober 2011

Gæster

Så har vi haft besøg af forældre, venner og kærester..
Familie og venner blev inviteret til en 3 retters menu, hvor eleverne styrede slagets gang og serverede retter der selv var sat sammen og tilberedt.
Klasselokalet var lavet om og der var dækket op med dug, levende lys og bordpynt.

Det var en stor aften for alle og det hele kørte som det skulle og mere end hvad man kunne forvente på nuværende tidspunkt!!

Menuen var:
Jordskokkesuppe med ovnbagt torsk
Langtidsstegt kalvelårtunge med selleripure, 2 slags svampe, spidskål og pommes anna.
Græskartærte & Valnøddetærte med bær puré og citron/basilikum cremefraiche
Petit fours og kaffe

Her er lidt stemningsbilleder...










Vi er klar til flere arrangementer :-)

tirsdag den 18. oktober 2011

Øl..

Sidst i august var eleverne igang med at brygge deres eget øl med Brian som er El-faglærer her på skolen.
Efter lang tid i de små gæringsspande og en omhældning på flasker er der blevet designet og printet etiketter som nu skal sættes på, så de kan komme på køl og få lidt bobler inden de skal prøvesmages.




Sidst i november regner vi med at de er drikkeklare.

Vi er her endnu.

Der har været lidt langt mellem snapsene her på det sidste.. Det er ikke fordi der ikke bliver lavet noget her på holdet, men jeg har været igang med en del af den pædagogiske uddannelse som skal til for, at være faglærer. Det vil sige, at jeg har været på skolebænken...
Nu er jeg tilbage på pinden og planen er, at der skal lidt mere gang i bloggen igen.