fredag den 27. maj 2011

Urterne i skoven

En af de store trends de sidste år i den gastronomiske verden har været Norden og de råvarer den har at byde på (og der er rigtig mange).
Interessen for de danske urter, blomster og ukrudt også bredt sig og er næsten blevet ”must” i salaten eller som pynt på tallerkenen.
Så man kan sige at det er blevet moderne at spise af vores alles baghave… Skoven, marken og hvor vi ellers finder de friske urter.
Vi ville også gerne ud…. Så vi tog kontakt til Gitte Andersen, som er naturvejleder her i Haderslev.
Hun ville rigtig gerne med os i skoven og øse ud af sin viden samt vise os hvilke urter der vokser der.
Hun er meget passioneret og ved en masse om livet i skoven.  Så de næste ture hvor vi skal samle nødder og svampe er allerede i støbeskeen.

Vi gik rundt i skoven i et par timer og fik smagt, set, rørt og duftet til mange spændene urter som Skovmærke, løgkarse, brændenælder, vejbred, skovsyre, mælkebøtte, skvalderkål og tusindfryd. Der var mange sanseindtryk at forholde sig til.
Det var en rigtig spændende tur, hvor vi lærte om hvornår urter er bedst og hvad på dem der smager mest, også lærte om hvad vi skal holde os fra når vi er på indsamlingstur i skoven.
Vi fik en tur i det grønne på næsten 3 timer, hvor vi hjembragte en del af de råvarer vi har brugt i dag i køkkenet.
Så dagen i dagen igår var en dag i sundhedens- miljøet og bæredygtighedens tegn.



Herunder Skovmærke

Herunder Skovsyre

Herunder Løgkarse




Der blev lavet nogle simple og enkle retter, hvor vi kunne få smagen så meget som muligt frem.
Æggekage, kartoffelsalat og brød.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar