Nu har jeg så været i Skotland og arbejde på Hotel: Hilton Dunkeld House & Country Club i 3 uger, og har stadig 3 tilbage. Jeg bor nu i et hus, som ligger Ca. 30 minutters gang fra hotellet. Mange af hotellets ansatte bor her, da de kommer fra andre steder og lande. Det er rigtigt hyggeligt at bo her, da der altid er nogle at snakke med. I huset er der mange værelser hvor der enten bor 1 eller 2, jeg bor sammen med en pige hvilket er rigtig fint.
Når man skal til og fra arbejde kan man nogle gange være heldig, at det passer med at hotellets bus kommer og henter en. Andre gange må man gå (en rigtig flot tur, specielt langs floden) hvis man går af hovedvejen, kan man være heldig at få et lift, da der ofte kommer andre medarbejdere forbi.
Arbejdstiderne er forskellige, og hver uge kommer der et skema op, hvor man kan se den kommende uges tider. Jeg arbejder mellem 35 og 45 timer i ugen, hvilket gør at man også har fritid til at være sammen med de andre, eller se sig omkring. I ugen har man 2 fridage, men hvornår i ugen de ligger er forskelligt og om de ligger samlet er ikke altid sikkert.
Med hensyn til mad, så kan man altid spise på hotellet i de ansattes kantine, hvor kokkene mikser noget sammen. (aften: ofte noget pasta ret, pommes frites og kylling) det er ikke altid vildt spændende, men så er der fra huset mulighed for at handle i en butik 2 minutters gang herfra, eller at gå ud og spise på en af byens få, men gode spisesteder.
Dette er porten ind til vejen til hotellet, her fra tager den Ca. 25 minutter at gå til hotellet. |
Stigen langs med floden Tay. |
Floden Tay, som ligger foran hotellet. |
Så alt går rigtig fint her i Skotland. (dog savner jeg lidt almindeligt rugbrød :) )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar